Se alle vores fitness fag. Her finder du noget for både krop, rytme, sind og muskler. Vi har en bred vifte af fitnessmuligheder. Hvad enten du er til tunge vægte i styrketræning eller en masse sved på panden i Spinning, så kan du det her på Nordjyllands Idrætshøjskole.
Undervisningen giver dig mulighed for at udvikle din styrke, kondition og mentale udholdenhed i et motiverende fællesskab.
Uanset niveau bliver du udfordret, inspireret og en del af et miljø, hvor energi og træningsglæde er i centrum.
Cross Training
Der er altid fuld power på træningen, masser af intensitet og knald på musikanlægget. Cross Training er for dig, der gerne vil presse dig selv med funktionel træning og samtidig have en fest.
Se video om NORDBOXEN GAMES
533 m² crossfit box at boltre sig i
Vi tør godt at sige, at vi har de nærmest perfekte forhold for vaskeægte cross training. Vores fitnesscenter, Nordboxen, har alt det man kan drømme om af udstyr og maskiner. Centeret er 1000 m² og består af en stor crossfit box samt styrke-, cardio- og spinninglokale. Nordboxen kan selvfølgelig også bruges i fritiden.
Gennem en konstant varierende sammensætning af funktionelle øvelser udført ved relativ høj puls, vil vi lave workouts, der udfordrer alle.
Der trænes i pullupbars samt med frie vægte, kettlebells, sandsække, tov, reb, dæk, slæder og andet funktionelt træningsudstyr.
Der trænes så vidt muligt i vores udendørs cross training-område. Her kan vi tage alt vores fede udstyr fra hallen med udenfor og nyde den friske luft imens vi får sved på panden.
Hvem skal vælge Cross Training?
Faget er for alle uden undtagelse. Men du skal have mod på, at presse din krop til det yderste. Du vil altid opleve fuld power på træningen og på musikanlægget. Det er for dig der gerne vil svede og dyrke effektiv træning og samtidig have det hamrende sjovt.
Dance
Er du fan af et højt humør, sved på panden, udfordrende og fysisk arbejde med egen krop? Har du lyst til at udforske forskellige stilarter indenfor dans samtidige med, at du udvikler din kropsbevidsthed, alt imens du har det sjovt?
Se video om Dance
EKSEMPLER PÅ INDHOLD
- Fokus på dans og højt humør.
- Diskussion om dansens kulturelle betydninger og hvordan den har ændret sig gennem tiden.
- Bevægelsesteori: Labans bevægelseslære kan hjælpe med til, at du udvikler et kropsligt og verbalt sprog om bevægelse og en opmærksomhed på, hvordan bevægelser og udtryk kan være forskellige.
- I fællesskab laver holdet sin egen ”lille” koreografi
- Standard dans; som både pardans og holddans
- Latinamerikanske danse som salsa, cha cha og Bachata
- Swing danse: Jazz og Charleston
- Andre: Afrikansk, Disko, hip hop, jumpstyle, can can mv.
DANCE FOR ALLE OG I FÆLLESSKAB
Så er det faget dance, du skal vælge. Når du danser, øger du ikke kun din styrke og fleksibilitet, men du opnår et forbedret selvværd både personligt og socialt. Vi vil sammen kunne vælge og udforske danseuniversets kultur, hvor fed musik og samvær er i fokus.
Her får du muligheden for at udtrykke dig gennem dans og stifte bekendtskab med flere forskellige stilarter. Du kommer til at opnå en forståelse for, hvordan dans i et historisk perspektiv, har ændret sig i takt med samfundsmæssige og kulturelle ændringer. Dette sker gennem den fysiske træning, hvor der er fokus på fællesskab og glæden ved dans. Men også gennem refleksioner over de forskellige genre, bevægelsesmønstre og dansens æstetiske værdier. Alt dette sker samtidig med, at du opnår en positiv kropsbevidsthed gennem arbejdet med egen krop.
Fitnessholdtræning
Faget tager udgangspunkt i de mange forskellige fitnesshold, der efterhånden findes. Du vil dermed opleve alt fra step til bodyfit.
EKSEMPLER PÅ INDHOLD
- Stram op
- Bodyfit
- HIIT
- Puls & Styrke
- Pilates
- Step
- Coretræning
- Relaxtimer
- Dans
SVED PÅ PANDEN OG FULD KNALD PÅ TRÆNINGEN
Du vil altså helt sikkert komme igennem velkendte, men også nye fitnessområder.
Vi forsøger altid at følge med tiden, så du kan opleve de helt nye trends inden for fitnessholdtræning.
Så har du lyst til at kaste dig ud i en masse forskellige udfordringer, mens du griner og har det sjovt? Så vil du ikke fortryde dette fag.
Faget er desuden også rigtig godt for dig, der gerne vil søge optagelse til politiet. Du får en masse rytme- og koordinationstræning, der er et vigtigt element i optagelsesprøven.
Fitnessinstruktør
Fitnessinstruktøruddannelsen hos os giver dig den fornødne viden til at arbejde som fitnessinstruktør i et foreningsbaseret træningscenter eller et kommercielt fitnesscenter.
HAR DU LYST TIL VERDENSNFEDESTE STUDIEJOB? VI KLÆDER DIG PÅ TIL AT KUNNE SUPPLERE DIN SU
OBS. Faget udbydes som kursus over to weekender. Det indgår derfor ikke i det normale skema. Vælges efter opstarten.
Du lærer helt fra bunden om kroppens anatomi, fysiologi og træningslære. Du bliver skarp til at lægge individuelle programmer til forskellige former for motionister og idrætsudøvere.
Du får praktisk erfaring med træning både i maskiner, med egen kropsvægt og med frie vægte. Du lærer at tage hensyn til særlige målgrupper. Du vil selv få stor træningserfaring og finde din vej til succes med fitnesstræningen, uanset om du er begynder eller erfaren fitnessudøver.
Desuden er der flere, der bruger instruktøruddannelsen som forberedelse til uddannelse. Rigtig mange, der ønsker at læse fysioterapi, ergoterapi eller sygeplejerske bruger faget, så de er bedre forberedte til studiestart.
Forløbet afsluttes med en teoretisk og en praktisk prøve, så du får papir på dine evner.
Du kan desuden supplere dette fag med fitnessholdtræning, styrketræning eller cross training.
I form
Har du lyst til at give din krop et ekstra boost. Igennem masser af forskellige træningsformer, såsom styrketræning og udholdenhedstræning, forbedres din grundform.
FÅ REDSKABERNE TIL AT KOMME I DIT LIVS FORM
Du præsenteres for fysisk træning og træningslære. Koblingen mellem disse to ting bruges i stort set alle timerne for at give dig en grundlæggende viden samt praktisk erfaring. Du udfordres til at forholde dig reflekteret og nuanceret til fysisk træning, samtidig med at forskellige aktiviteter afprøves.
Vi har tre forskellige grundtrin, der arbejdes ud fra:
Træningslære
Grundtræningens elementer: konditionstræning, muskeltræning, bevægelighedstræning, koordination og balance.
Arbejdsform
Undervisningen vil primært være lærerstyret. Der vil være fysisk aktivitet stort set hver gang for at give dig erfaringer, som kan bruges i de forskellige teoretiske oplæg, vi arbejder med sideløbende.
Hvem skal vælge I Form?
Du skal vælge faget, hvis du gerne vil træne og blive bedre til dette. Det kan også være for dig, der gerne vil undervise i og med idræt, senere i dit liv. Men helt overordnet, så er faget for alle, der gerne vil forbedre sin form.
Løbeskolen
Løb er ikke bare noget du kan gøre alene. Det er socialt, sjovt og et stort fællesskab, der bare venter på, at du opdager det.
Se video om Løbeskolen
EKSEMPLER PÅ INDHOLD
- Kost og ernæring
- Anatomi og fysiologi
- Træningsplanlægning
- Mentaltræning
- Belastningsskader
- Forebyggelse af skader
- Pulstræning
- Analyse af løbeteknik
FÅ FORBEDRET DIT LØB OG OPLEV GLÆDEN VED AT LØBE SAMMEN
En af de vigtigste pointer for løbeskolen her på Nordjyllands Idrætshøjskole er, at det er for alle. Også dig, der aldrig har løbet før. Om målet er, at løbe 1, 5, 10 eller 42 kilometer er underordnet. Det vigtigste element er motivationen og lysten til at dykke ned i den verden, som omkranser løb.
Vi er ikke bange for at sige, at vi muligvis råder over en af de bedste undervisere i løb. Morten Marinussen er selv en ganske habil løber og har igennem de sidste 10 år vundet flere store løb.
Så har du den mindste interesse i løb, vil du ikke blive skuffet. Du vil opleve, at der findes mange individuelle, men ikke mindst fælles oplevelser i at løbe sammen med andre. Vi går op i, at fællesskabet og det at hjælpe hinanden kommer i fokus.
Rent teknisk kommer du til at arbejde med din egen løbestil. Du får udarbejdet et individuelt løbeprogram, der har til hensigt at forbedre din nuværende form, men også bane vejen for udvikling af din løbeteknik. Derfor bliver du også tilbudt en løbestilsanalyse, så du kan se din egen udvikling fra første til sidste undervisningsgang.
Helt specifikt omfavner vi følgende områder i Marathon-/løbeskolen
På forårsholdet har du mulighed for at komme med på løberejsen til Berlin.
Powerspring
Er du til høje spring, fuld fart og højt humør i nogle fede træninger? Så er Powerspring noget for dig!
Se video om Powerspring
EKSEMPLER PÅ INDHOLD
- Redskabsopstillinger
- Gymnastikkens udvikling gennem tiden
- Forhindringsbaner
- Behændighedsøvelser
- Modtagningsteknikker
- Biomekanik
- Bevægelighedstræning
- Parkour
EGEN SPRINGSAL PÅ HØJSKOLEN
Du vil blive undervist i de kendte grundspring, og du vil få mulighed for at arbejde videre med sammensatte spring. Der skal arbejdes med spring på airtrack og i trampoliner (både minitrampet og stortrampoliner).
Faget tager udgangspunkt i den klassiske springgymnastik og blander alle de forskellige gymnastikarter. Undervisningen er primært aktivt, men vil også indeholde faglige oplæg der understøtter timernes fokus.
Vi skal desuden arbejde med de mere frie bevægelsesformer i redskabsaktiviteterne. Der skal leges med parkour og tricking, hvor der ikke er regler for stil og udførsel – vi kan bruge vores fantasi og de færdigheder vi har erhvervet fra den klassiske springgymnastik.
Er du til høje spring, fuld fart og højt humør i nogle fede træninger? Så er Powerspring noget for dig!
Spinning
Spinning er faget, hvor du har mulighed for at udfordre dig selv maximalt, både fysisk og på det mentale plan. Vi lægger ud på et niveau, hvor alle kan være med. Du bestemmer selv, hvor hårdt det skal være.
Se video om Spinning
GI’ DEN FULD GAS TIL SPINNING
I løbet af undervisningen vil du automatisk komme i bedre kondition, og vi vil løbende give dig flere udfordringer. Vi kører forskellige timetyper med fokus på både kontinuerlig træning og intervaltræning.
Det er sved og høj forbrænding. Det er dunkende rytmer og fed musik. Det er tungt tråd og høj kadence. Gennem velplanlagt træning, leg og konkurrencer får du mulighed for at komme i dit livs form.
Styrketræning
Styrketræning er faget, hvor du – både som begynder og øvet – får inspiration og motivation til din styrketræning.
Se video om Styrketræning
EKSEMPLER PÅ INDHOLD
- kendskab til den klassiske styrketræning. Der arbejdes grundigt med de 3 store løft, squat, dødløft og bænkpres.
- mulighed for at forfine din teknik, bl.a. med videoanalyse.
- mulighed for at lære nye øvelser
- erfaring indenfor styrketræning med frie vægte, såvel som maskiner
- erfaring indenfor funktionel træning og stabilitetstræning
- kendskab til forskellige træningstilgange
- kendskab til træningssammensætning og restitution
- viden og diskussioner omkring samtidens tendenser såsom kropsidealer, æstetik, selvsyn – vi stiller spørgsmålstegn ved formålet med styrketræning.
PRØV KRÆFTER MED EN MASSE ANDERLEDES BOLDSPIL
Med dette fag får du mulighed for at starte ud fra dit niveau. Alle kan være med i styrketræning.
Du kan desuden med fordel tilvælge faget Cross Training. Her får du også mulighed for at presse din krop til det yderste.
Svømning
Svømning er en fantastisk træningsform, hvor du hurtigt oplever positiv fremgang. Så har du lyst til at lære at svømme – eller vil du gerne blive endnu bedre?
Se video om Svømning
HAR DU LYST TIL AT LÆRE AT SVØMME – ELLER BLIVE ENDNU BEDRE?
Svømning er en fantastisk sport og kan dyrkes på mange måder og forskellige niveauer. Hos os kan alle deltage, idet vi tager udgangspunkt i den enkelte. Så uanset om du lige præcis mestrer hundesvømning eller føler dig som en fisk i vandet, så kan du lære noget.
Mange vælger at supplere svømning med andre fag, såsom XTERRA eller triatlon. Men helt grundlæggende er svømning en god måde at styrke og træne sin krop på. Derudover har vi det altid sjovt, når vi er i svømmehallen, så du kommer aldrig til at kede dig.
Vi er så heldige, at have en stor svømmearena her i Brønderslev. Her har vi plads til alle i den store otte baners 50 meters bassin. Udover svømning vil der også være mulighed for at arbejde med livredning og forberede sig til DSLF’s livredderprøve. Læs mere om faget Livredder her.
POLITI
På Nordjyllands idrætshøjskole tilbyder vi en unik mulighed for at forberede dig til politiets optagelsesprøve. Hos os gør vi det anderledes. Vi skræddersyer et fagligt stærkt setup, hvor dine behov kommer i fokus.
Se video om politi
HAR DU EN AMBITION OM AT ARBEJDE HOS POLITIET?
Ønsker du f.eks. at fokusere mest på den teoretiske prøve, så tilpasses dit forløb netop dette. På den måde får du altså det bedste fra højskolens fagpakke samtidig med, at du forbereder dig til din drømmeuddannelse.
Vi har førsteklasses faciliteter, fag og undervisere, der er dedikerede til at hjælpe dig hele vejen igennem. Desuden har vi et stærkt netværk af kontakter til politiet, så du har mulighed for at få indsigt i det daglige arbejde de udfører.
DINE BEHOV I FOKUS
Når du vælger dine fag på Nordjyllands Idrætshøjskole, har du alle muligheder for at sammensætte et skema, der specifikt forbereder dig til at klare politiets optagelsesprøve. Dette kan inkludere idrætsfag som styrketræning, løbeskolen, cross training og andre fysiske fag. Derudover har vi et bredt udvalg af højskolefaglig undervisning såsom foredrag, aktuelt og samfundsfaglige valgfag.
Desuden får du individuel vejledning fra vores undervisere, herunder gennemgang af fysiske tests og faglig sparring til den teoretiske optagelsesprøve på politiskolen. Med andre ord, vil du blive støttet hele vejen igennem, indtil du føler dig tryg og klar til at melde dig til optagelsesprøven hos politiet. Har du brug for hjælp til at skrive ansøgningen, støtter vi dig ligeledes i denne proces.
EKSEMPEL PÅ DIT SKEMA
Hos os har du altså mulighed for at skræddersy dit eget skema, der passer til dine behov og mål for at blive politibetjent. Vi står også til rådighed for at give dig vejledning og assistance med at sammensætte dit skema ud fra vores brede udvalg på mere end 50 fag.
























































































