This website uses Cookies. By using this website you accept the usage of cookies. Read more about our cookie policy

Ok



Specifikt om uge 27

Indholdet af familiekurset i uge 27 tilpasses en bred målgruppe af kursister. Vi har traditionelt mange bedsteforældre med børnebørn i denne uge, men også en stor del aktive forældre med børn. Derfor vil I finde tilbud, som imødekommer dem, der vil have pulsen op og sved på panden. Samtidig vil der også være mulighed for at vælge aktiviteter, der er mere rolige, og hvor man ikke behøver være superatlet for at kunne følge med.

For børnenes/de unges vedkommende vil de blive inddelt i grupper efter deres alder. De vil derfor få udfordringer, der passer til dem, uanset om de er 4 eller 16 år. Alle børnene/de unge vil få tilbud om at spille bold, lege, danse og prøve adventureaktiviteter. Så kort sagt - kom frisk :-) Der er plads til alle i uge 27! Du er også velkommen til at kontakte kursusleder Morten Marinussen for yderligere oplysninger.

Generelt om familiekurser på NIH

Nedenfor kan du finde nogle generelle informationer gældende for alle familiekurserne. Har du spørgsmål til de enkelte uger, er du velkommen til at kontakte de respektive kursusledere.

Undervisningen for børn og voksne
De fleste formiddage er børnene i alderssvarende børnegrupper, hvor de undervises i idræt, leg, kreativitet mv. Alt sammen i en pædagogisk og inspirerende sammenhæng. Samtidig undervises de voksne. Undervisningen er nogle gange opdelt, så man selv kan vælge tema. Andre gange er det fælles for alle, fx ved foredrag. Vore temaer er naturligvis ofte omkring idræt og bevægelse, men det sættes altid ind i en almen sammenhæng. Voksenundervisning kan være både idrætsligt og intellektuelt udfordrende. Ofte samtidigt. Alle kan være med.

Udflugter
På hvert kursus er der en tur ud af huset. Turen tager sit udgangspunkt i den særegne nordjyske natur og/eller kultur.

Højskoleaftener
Vore højskoleaftener er en blanding af hygge, sjove oplevelser, leg og udfordringer. Én af dem foregår typisk i vores teamtræningscenter. En anden kan have fokus på sang og musik.
Der er indlagt en enkelt friaften, og den sidste aften holder vi en afsluttende fest.

Alle familiekurser har nogle faste punkter:

  • Morgen
    Frivillig morgenmotion - fx morgengymnastik, svømmehal, løbetur og cirkeltræning.
    Morgenmad - et stort og veldækket morgenbord.
    Morgensamling - en time med fortælling, sang og inspiration til dagen.
     
  • Formiddag
    Aktiviteter for børn og unge.
    Undervisning for voksne.
    Frokost - buffet med kolde og lune retter.
     
  • Eftermiddag
    Undervisning og aktiviteter for hele familien. Det kan fx være orienteringsløb, OL på NIH, foredrag eller forskellige former for idræt.
    Pause - kaffe, te, saft.
     
  • Aften
    Aftensmad - god og sund kost.
    Højskoleaften/aftenkaffe.

Kurset er et højskolekursus. Derfor vil du opleve, at sigtet altid er alment. Det betyder, at vi har en idé med alt, hvad vi laver. Idrætten og legen sættes ind i en ramme, som har et bredt alment sigte. Verden er mere end idræt, så derfor har vi også ambitioner om at pege på disse livsoplysende aspekter. På NIH er vi eksperter i det, og du kan se vore overvejelser herom i dette eksempel på skolens indholdsplan.

Eksempel på ugeskema

 

 

 

“Jeg har aldrig før gjort noget vildt i mit liv. Så
hvis jeg nogensinde skulle få det gjort, var det
på Nordjyllands Idrætshøjskole. Jeg har
sindssygt meget højdeskræk, men nu har jeg
gennemført et faldskærmsudspring.”

 

Julie Bjerregaard

 

 

"Jeg havde en ide om, at højskole måtte være
det samme som efterskole. Da jeg havde haft et
godt år på en boglig efterskole, skulle jeg da
også på højskole. Det viste sig, at højskolen
var endnu bedre. På NIH blev det sociale,
idrætsmæssige, sjov og ballade vægtet i
højere grad. Det var for fedt!" 

Marie Nørkjær Larsen

NIH
Profil

Klik på vores brochure om lange kurser eller bestil den nedenfor.

Læs den her

Familiekurser

 

 

Kontakt NIH

 

Nordjyllands Idrætshøjskole

Parkvej 61

9700 Brønderslev
98825300 / info@nih.dk

 

Book rundvisning

Ring mig op

Bestil brochure



Send besked