Skip to main content
search

Kursus

Familiekursus uge 28

Specifikt om uge 28

På sommerkurset i uge 2 vil vi lægge os i selen for at give dig og din familie oplevelser med nogle af de allerbedste elementer fra højskolen. Glæden ved idræt vil være i højsædet ved at lege, udfordre sig selv og hinanden og at gøre det sammen.

For de voksne vil der være mulighed fo, at vælge blandt et bredt idrætsudbud såsom boldspil, klatring, fitness, adventure, MTB, bevægelse til musik nye og gamle idrætter i et stort legeland.

Vi lægger derudover stor vægt på et spændende musikalsk program – elementer, som vi mener, er med til at gøre en højskoleuge særlig stemningsfuld. Der vil i løbet af ugen komme inspirerende foredrag og morgensamlinger fra underviserne og eksterne foredragsholdere. Vi har derudover planlagt en tur i den nordjyske natur og kultur, hvor I som familie får en smag af det rigtige Nordjylland.

Børnene er inddelt i mindre aldersgrupper, så der er gode legekammerater ved hånden, og vi kan ramme lige præcis det, aldersgruppen synes er sjovt og fedt. Vær forberedt på, at ungerne muligvis ikke vil med hjem igen :-). Der vil være eftermiddage, hvor vi lægge stor vægt på at lave familieaktiviteter, så børn og voksne har mulighed for at se og opleve hinanden i bevægelse.

Vi glæder os til at se jer! Kontakt mig (kursusleder Morten Marinussen) gerne for yderligere oplysninger.

Tilmelding til uge 28

Generelt om familiekurser på NIH

Nedenfor kan du finde nogle generelle informationer gældende for alle familiekurserne. Har du spørgsmål til de enkelte uger, er du velkommen til at kontakte de respektive kursusledere.

Undervisningen for børn og voksne
De fleste formiddage er børnene i alderssvarende børnegrupper, hvor de undervises i idræt, leg, kreativitet mv. Alt sammen i en pædagogisk og inspirerende sammenhæng. Samtidig undervises de voksne. Undervisningen er nogle gange opdelt, så man selv kan vælge tema. Andre gange er det fælles for alle, fx ved foredrag. Vore temaer er naturligvis ofte omkring idræt og bevægelse, men det sættes altid ind i en almen sammenhæng. Voksenundervisning kan være både idrætsligt og intellektuelt udfordrende. Ofte samtidigt. Alle kan være med.

Udflugter
På hvert kursus er der en tur ud af huset. Turen tager sit udgangspunkt i den særegne nordjyske natur og/eller kultur.

Højskoleaftener
Vore højskoleaftener er en blanding af hygge, sjove oplevelser, leg og udfordringer. Én af dem foregår typisk i vores teamtræningscenter. En anden kan have fokus på sang og musik.
Der er indlagt en enkelt friaften, og den sidste aften holder vi en afsluttende fest.

Alle familiekurser har nogle faste punkter:

  • Morgen
    Frivillig morgenmotion – fx morgengymnastik, svømmehal, løbetur og cirkeltræning.
    Morgenmad – et stort og veldækket morgenbord.
    Morgensamling – en time med fortælling, sang og inspiration til dagen.
  • Formiddag
    Aktiviteter for børn og unge.
    Undervisning for voksne.
    Frokost – buffet med kolde og lune retter.
  • Eftermiddag
    Undervisning og aktiviteter for hele familien. Det kan fx være orienteringsløb, OL på NIH, foredrag eller forskellige former for idræt.
    Pause – kaffe, te, saft.
  • Aften
    Aftensmad – god og sund kost.
    Højskoleaften/aftenkaffe.

Kurset er et højskolekursus. Derfor vil du opleve, at sigtet altid er alment. Det betyder, at vi har en idé med alt, hvad vi laver. Idrætten og legen sættes ind i en ramme, som har et bredt alment sigte. Verden er mere end idræt, så derfor har vi også ambitioner om at pege på disse livsoplysende aspekter. På NIH er vi eksperter i det, og du kan se vore overvejelser herom i dette eksempel på skolens indholdsplan.

Eksempel på ugeskema

Få en rundvisning på NIH

Du er altid velkommen på en rundvisning. Her ser du hele skolen og alle de fede faciliteter. Derefter tager vi en snak om alt det praktiske såsom rejser, fag, skema, priser osv. Du kan få en forsmag i vores virtuelle verden, men vi vil allerhelst møde dig i virkeligheden 😃 Vi glæder os til at se dig 👉

Hvordan kan din dag komme til at se ud?

Hverdagen på en idrætshøjskole er helt unik, og det kan være rart at vide, hvordan hverdagen egentlig er bygget op. Derfor har vi lavet et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.

Se eksempel på skema >

Send en besked


    Kontaktoplysninger

    • Adresse
      Parkvej 61, 9700, Brønderslev
    • Email
      info@nih.dk
    • Telefon
      +45 98 82 53 00
    • Øvrig information
      Parkering: Der er fri parkering på vores adresse
      20 min. kørsel fra Aalborg
      80 min. kørsel fra Aarhus

    Bestil vores gratis brochure

      Få tilsendt vores brochure.


      Nej takJa tak

      Close Menu

      Se ledige pladser

      Der er ledige pladser på vores ophold fra august 2024 og frem

      Se alle vores hold og tilmeld dig nemt via vores formular.

       

      Tilmeld dig lige her