Skip to main content
search

LIVET
PÅ NIH

Vi er lige, hvad
du gør os til

Nordjyllands Idrætshøjskole

Drømmer du om et idrætshøjskoleophold, hvor du kombinerer sport med fællesskab og unikke venskaber? Hos os kan du stille skarpt på dine interesser for sport og idræt, i et stort samsurium af dygtige undervisere, rejser ud i verden og fantastiske mennesker.

Hvad er Nordjyllands Idrætshøjskole?
Læs mere om livet på NIH herunder.

På Nordjyllands Idrætshøjskole kan du over en længere periode stille skarpt på din interesse eller nysgerrighed for idræt – med træning, oplevelser og udvikling. Vi mener, at idrætten er en naturlig del af livet og hverdagen, og du har mulighed for at koncentrere dig om og udvikle dig inden for netop din favorit idræt – eller prøve kræfter med en masse nye idrætsgrene.

Men vi sætter også idrætten i perspektiv, og sammen med idrætsfagene har du en række almene fag, der styrker dine grundlæggende faglige og menneskelige kompetencer. På NIH får du mulighed for at udvikle dig personligt, afklare dine fremtidsdrømme og få oplevelser for livet.

INTERNATIONAL

Vi elsker at blande vores elever med forskellige kulturer. Derfor har vi også en flok internationale elever på idrætshøjskolen. De udgør omkring 10-20 % af den samlede elevflok. Vores undervisning er på dansk, men vi oversætter selvfølgelig til engelsk, når det er nødvendigt. De internationale elever kommer fra hele verden.

Højt højt mod nord lige midt i Vendsyssel ligger Nordjyllands Idrætshøjskole. Vi er placeret et sted, hvor vi har nem adgang til en masse unikke naturoplevelser. Desuden er idrætshøjskolen indrettet således, at både elevfløj og undervisningsområderne er i kort afstand. Alle haller og udendørsområder på vores grund er ligeledes vores egne, så du som elev har fri adgang til stort set det hele i fritiden.

Skema

På NIH har vi ikke linjer, og vores fag er for alle, uanset niveau. Det betyder at dit skema består af fire forskellige idrætsfag. Når vi opbygger skemaet på denne måde betyder det også, at elevflokken blandes på en rigtig god måde.

Faciliteter

Idrætshøjskolen er bygget i 1986, med det formål at være idrætshøjskole. Derfor er indretningen også gennemtænkt. For eksempel skal du ikke udenfor, når du går fra dit værelse og ned i hallerne. Det er ren luksus!

Hos os bliver du en del af det pulserende liv på idrætshøjskolen. Du vil opleve undervisning i verdensklasse, weekender med fest og farver og skabe unikke venskaber for livet.

Undervisningen er en stor del af dit højskoleophold. Men fritiden er mindst lige så vigtig. Det er her du virkelig lærer dine nye venner at kende. Fra højskolens side arrangerer vi også aftenaktiviteter. Men langt det meste af tiden er det dig og alle de andre, der opfinder og inviterer til underholdning. Om det er futsal i hallen, badmintonturnering, åbning af klatrecenteret eller se en film - det er helt op til eleverne.

“Jeg tog på Nordjyllands Idrætshøjskole for at surfe. Højskolens tætte placering ved Vesterhavet gjorde NIH oplagt til dette. Derudover fandt jeg det også tiltalende, at jeg ikke nødvendigvis skulle skrive mig op til en specifik 'linje', men mere eller mindre kunne skræddersy et skema af fag, som jeg godt kunne lide.”

Laurids BertelsenElev på F20 & E20
Fitnesscenter

NORDBOXEN

Vi råder nu over 1000 m2 topmoderne fitnesscenter her på idrætshøjskolen.

I NORDBOXEN finder du en stor cross training-hal på 533 m2. Derudover er der styrke-, cardio- og spinning-lokaler. Vi har fyldt centeret med en masse af de bedste maskiner og gjort det nemt at træne med frivægte. I spinningslokalet har vi en 30 m2, ja du læste rigtigt, en 30 m2 stor skærm, hvor eleverne kan køre spinningsprogrammer på.

Centeret er vores eget, og du får selvfølgelig mulighed for at bruge det i fritiden.

High wire system og klatretårn

Klatrecenter

Klatring i 6-21 meters højde!

I vores adventureområde står skolens store wirebane. Et wiresystem der er bygget på 10 store master, med hver 2 stationer på. Dermed er der 20 stationer i vores bane, som man skal forsøge at komme til. Mellem hver station er der en udfordring, som man skal klare for at komme til næste station. Det kan være at svinge sig i nogle reb, gå på line, svævebane, cykle over en lille bro eller andre fede udfordringer – alt sammen mellem 6 – 21 meters højde! Ligeledes er der tre 125 meter lange svævebane ned, så man kan køre race ned fra banen.

Vores klatretårn er nu også blevet en del af banen. Du kan dermed klatre op af vores 12 meter høje klatretårn, hvorefter du kan svæve over i wirebanen.

Det er desuden muligt at hoppe ud fra gyngen i vores tårn, hvor du får en massiv svingtur fra 12 meters højde.

Surfing

Vesterhavet

Vores placering i midten af Vendsyssel gør, at vi nemt kan komme til Vesterhavet, hvor vores surflager ligger. Vi har ca. 15-20 minutter i bil, så vi kan være i bølgerne på ca. 40 minutter. Det er rent luksus.

Vi råder over alt det grej du drømmer om, så du kan surfe hele året rundt. Vores udstyr er til fri afbenyttelse, så du som elev, kan tage ud at surfe i fritiden.

HANG LOOSE!

Sådan bor du

Værelset

Her på Nordjyllands Idrætshøjskole råder vi over 2, 3 eller 4 mands værelser. Der er bad og toilet til alle værelser, hvilket vi lover dig, at du kommer til at sætte stor pris på. I værelser med flere end 2 senge, er der oftest en hems med hhv. 1 eller 2 senge. Hos os bor du på drenge-, pige- eller kønsneutrale* værelser.

Værelserne ligger i vores værelsesfløj, der hænger sammen med resten af idrætshøjskolen. Den er i ét plan, så når du træder ud af din dør, er du direkte ude i der, hvor magien sker. I værelsesfløjen finder du desuden to tekøkkener, vaskerum, opholdsstue samt i midten et lækkert udendørsområde.

Du er altid velkommen til at besøge os, så du kan se det hele i virkeligheden. Book nemt en rundvisning her: https://nih.dk/book-en-rundvisning/

*Oprettes kun, hvis nok vælger denne mulighed. Med kønsneutrale værelser åbner vi for, at du kan bo på et værelse, hvor du ikke skal vælge mellem at være dreng/pige.

Sauna og Vildmarksbad

Æblehaven

I vores restitutions og velværeområde finder du en lækker sauna og en stort vildmarksbad. Her står den på afslapning og genopbygning af krop og sind. I faget, Restitution og Velvære får du en grundig introduktion til kroppens fysik og saunaen helende egenskaber. Som ekstra krydderi bliver du ligeledes uddannet gusmester, hvor du sættes ind i de æteriske olier og lærer at svinge et håndklæde på den helt rigtige måde.

Venskaber på idrætshøjskole – som at være barn igen

Når du går på Nordjyllands Idrætshøjskole deler du din hverdag med 120+ andre unge mennesker. Kombiner det med et skema fyldt med sport, så får du en magisk blanding af eventyr og udvikling.

Og ud af fællesskabet og de mange fede oplevelser opstår de stærkeste venskaber – venskaber, der holder hele livet.

Kulturen på Nordjyllands Idrætshøjskole

Mødepligt

Der er mødepligt til undervisning og skolearrangementer. I specielle situationer kan der søges fri.

01

Ro på elevfløjen

Hygge, aktiviteter og samvær efter kl.22.00 foregår i opholdsstuerne og undervisningslokalerne, så der er mulighed for at få sin nattesøvn i værelsesfløjen.

02

Say no to drugs

Hash, narkotika og doping såvel på som uden for skolen er forbudt og medfører hjemsendelse.

03

Alkoholpolitikken

Alkohol hører fester til, så når vi holder fest kan der købes alkohol på skolen. På andre tidspunkter er der ikke alkohol på skolen.

04

Det gode fællesskab

Det gode fællesskab lever af gensidig respekt. Læs andres signaler og respekter deres grænser. Vi accepterer ikke chikane, mobning og grænseoverskridende adfærd.

05

Få en rundvisning på NIH

At læse sig til livet på en idrætshøjskole kan være svært. Derfor har du selvfølgelig mulighed for at komme på enten individuel digital rundvisning og/eller fysisk rundvisning. Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende. Start eventuelt med at se vores rundvisningsfilm.

Hvordan kan din dag komme til at se ud?

Hverdagen på en idrætshøjskole er helt unik, og det kan være rart at vide, hvordan hverdagen egentlig er bygget op. Derfor har vi lavet et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.

Se eksempel på skema >
Close Menu

Åbent hus 20. april

Vi afholder åbent hus lørdag den 20. april kl. 14-16

Vi viser hele NIH frem og holder oplæg om alt det praktiske.

 

Tilmeld dig lige her