12 UGERS HØJSKOLE

Septemberhold fra d. 27.09-26 – 18.12.2026

Ønsker du dine planer for efteråret lidt anderledes?

Måske kom du ikke ind på drømmestudiet. Måske har du fået lyst til at prøve noget helt andet. Eller måske er tanken om højskole først lige opstået.

Så er det heldigvis ikke for sent.

Til september kan du starte på et 12 ugers højskoleophold fyldt med sport, nye venner, oplevelser og et stærkt fællesskab. En oplagt mulighed, hvis du har fået et hul i kalenderen – eller bare mærker, at du har lyst til et efterår, du kommer til at huske.

Der er kun et begrænset antal pladser til septemberstart, og de fordeles efter først til mølle.

Læs mere og tilmeld dig herunder.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvorvidt højskole er noget for dig? Så sidder vi klar til at hjælpe dig.

TILMELDING

Har du spørgsmål til de 12 uger på højskole?

Længere nede på siden finder du svar på de mest stillede spørgsmål. Er du allerede klar til et højskoleophold til september, kan du tilmelde dig her.

VIL DU HØRE ALT,
DU SKAL VIDE OM NIH?

ALT DET FÅR DU I ÉN SAMLET BROCHURE

Indtast din mail, og vi sender dig vores brochure,
så du kan lære NIH endnu bedre at kende.



    SE HELE HØJSKOLEN

    Her får du et indblik i livet på Nordjyllands Idrætshøjskole – fra faciliteter og hverdag til den særlige højskolestemning. Vi håber, du får lyst til selv at opleve det.

    Ofte stillede spørgsmål

    Kan jeg nå ind i fællesskabet?

    Ja, helt bestemt. Selvom de andre elever allerede har været på højskolen i nogle uger, er der masser af tid til at blive en del af fællesskabet. Vi har masser af erfaring med 12 ugers ophold og med at få nye elever godt ind i højskolelivet. Vi gør meget ud af, at I hurtigt lærer de andre elever at kende og bliver en del af fællesskabet.

    Du vil måske blive overrasket over, hvor kort tid der går, før det føles, som om du altid har været her.

    Hvordan kommer jeg godt fra start?

    Ja. Når du starter, får du tilknyttet en buddy blandt de elever, der allerede går på højskolen. Din buddy hjælper dig med alt det praktiske, men endnu vigtigere hjælper din buddy dig godt ind i fællesskabet.

    På den måde lærer du hurtigt en masse nye mennesker at kende og bliver en naturlig del af højskolelivet.

    Hvor gamle er eleverne?

    Alderen på vores højskoleelever spænder typisk fra 18 år til slutningen af 20’erne. Her møder du altså mennesker i forskellige aldre, men det glemmer man hurtigt, når først højskolelivet er i gang. Fællesskabet går nemlig på kryds og tværs af alder, linjefag og interesser.

    Kan jeg nå at blive en del af undervisningen?

    Ja. Du kan sagtens komme ind i undervisningen, selvom skoleåret allerede er i gang. Vores undervisere hjælper dig med at komme godt ind på dit linjefag og de øvrige aktiviteter, så du hurtigt føler dig som en del af holdet.

    Hvad skal jeg have med?

    Inden din start får du den praktiske information, du har brug for – blandt andet om hvad du skal pakke, ankomst og livet på højskolen. Og er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte os.

    Er 12 uger nok?

    Ja! Der kan ske utrolig meget på 12 uger. Du får undervisning, sport, fællesskab, nye venskaber, højskoleaftener, weekender og rejser – og masser af de små øjeblikke indimellem, som er med til at gøre et højskoleophold til noget særligt.

    Og bliver du så hooked på højskolelivet, at 12 uger ikke er nok? Så har du mulighed for at forlænge dit ophold med et halvt år og få alle forårets oplevelser med også.

    LEDIGE PLADSER

    Vi har ledige pladser til september 2026

    Læs mere og tilmeld dig lige her

    Tilmeld dig her