This website uses Cookies. By using this website you accept the usage of cookies. Read more about our cookie policy

Ok

Håndbold på idrætshøjskole

Håndbold-filosofien på NIH
Håndbold på Nordjyllands Idrætshøjskole er meget mere end håndbold. Vi har som filosofi, at det skal være sjovt, anderledes og udfordrende at spille håndbold. Vi arbejder med holdsportens perspektiver og historie. Hvordan og hvorfor er håndbolden så stor en del af den danske idrætsidentitet.

Holdspillet
Håndbold er et fysisk, taktisk og utroligt teknisk holdspil, hvor samarbejde og spilforståelse er essentielle elementer. Vi udfordrer holdpræstationen kontra de individuelle færdigheder og det samspil, der er imellem begge.

Det individuelle
Individuelt arbejder vi med teknik, styrke og bevægelse. Der tages udgangspunkt i de individuelle færdigheder, eleverne kommer med, uanset niveau. Der arbejdes med afleveringsspillet, kast, gribe- og bevægelsesdelen i både forsvar og angreb.

Kampen
Vi bruger kampen og kampens værdier som en integreret del af undervisningen. Vi vil spille det færdige spil og andre variationer for at arbejde med kampens værdier og begrænsninger. Vi vil arrangere kampe imod klubber og andre højskoler, set ud fra det samlede niveau i håndboldfaget.

Du vil opleve at være en del af et holdspil, hvor der er plads til alle og alle niveauer. Du vil blive udfordret, men opleve at lykkedes med et af af de sværeste og sjoveste holdspil.

Der er mulighed for at supplere din håndbold med klubtræning. Vi har samarbejde med Vensyssel Håndbold og Brønderslev Håndbold på kvindesiden samt Hjallerup IF og Brønderslev Håndbold på herresiden. Ellers vil vi altid hjælpe med at lave det bedste muilge match.

Derudover følger vi selvfølgelig Aalborg Håndbold, hvor vi overværer deres træning, forberedelser og ser kampe i Gigantium.

 

 

"Jeg havde en ide om, at højskole måtte være
det samme som efterskole. Da jeg havde haft et
godt år på en boglig efterskole, skulle jeg da
også på højskole. Det viste sig, at højskolen
var endnu bedre. På NIH blev det sociale,
idrætsmæssige, sjov og ballade vægtet i
højere grad. Det var for fedt!" 

Marie Nørkjær Larsen

 

 

“Jeg har aldrig før gjort noget vildt i mit liv. Så
hvis jeg nogensinde skulle få det gjort, var det
på Nordjyllands Idrætshøjskole. Jeg har
sindssygt meget højdeskræk, men nu har jeg
gennemført et faldskærmsudspring.”

 

Julie Bjerregaard

NIH
Profil

Klik på vores brochure om lange kurser eller bestil den nedenfor.

Læs den her

Familiekurser

 

 

Kontakt NIH

 

Nordjyllands Idrætshøjskole

Parkvej 61

9700 Brønderslev
98825300 / info@nih.dk

 

Book rundvisning

Ring mig op

Bestil brochure



Send besked