UDDANNELSE

Ski- og snowboardinstruktør

Bliv skiinstruktør eller snowboardinstruktør på højskole

Drømmer du om at arbejde i sneklædte bjerge? Har du lyst til et anderledes job, hvor du oftest har en eller to plader på fødderne? Bliv ski- eller snowboardinstruktør her på Nordjyllands Idrætshøjskole og tag din skiuddannelse med ud og oplev verden.

Pris for instruktør: 12.000*
Pris for egenfærdigheder: 9.000*

*I prisen er der inkluderet to rejser til hhv. Trysil og Hemsedal, hvor alt er inkluderet. Skirejsen til Contamines i Frankrig er valgfri (6.000 kr.) og kommer udover prisen for skilinjen. Vi anbefaler dog, at du tilvælger denne.

Ski- eller snowboardinstruktøruddannelsen er både praktisk og teoretisk undervisning i eksempelvis fejlretning, egenfærdigheder, undervisningsdidaktik og -metodik samt skolesvingstræning. Tilgangen til undervisningen er både legende og analytisk og vi fokuserer meget på at undervisningen foregår i sneen, så du får så meget tid som muligt på ski eller snowboard.

Vi arbejder både sammen med norske og franske undervisere som i samspil med os sikre, at vi får de bedste forudsætninger for en spændende og lærerig uddannelse. Vi forventer ikke du er verdensmester på ski eller board, men at du har lyst til at forbedre dine færdigheder, og lærer hvordan man underviser andre.    

Skirejser

Vi rejser afsted til snefyldte bjerge tre gange i skisæsonen, hvor du får rig mulighed for at arbejde med teorien og din teknik. Her er undervisningen bygget op således, at du selvfølgelig får en masse praktisk undervisning. Men du får også lov til, at undervise dine venner fra holdet. På den store skirejse til Les Contamines i Chamonix dalen i Frankrig underviser du højskolens andre elever, som ikke har valgt skilinjen.

Uddannelsen

Dine valgmuligheder hvis du vil tage instruktøruddannelsen:

  • Alpin
  • Snowboard

Med andre ord; du får virkelig lov til at prøve kræfter med ski og snowboard undervisning.

De tre rejser til sneens land ser således ud:

  • Skitur Hemsedal – alpinskiløb, snowboard eller telemark efter eget valg. Undervisning og mulighed for instruktøruddannelsen (ski eller snowboard).
     
  • EKSTRA TILVALG: Le Contamines, Frankrig – skiløb, snowboard, afprøvning af egen undervisningserfaring og evt mulighed for isklatring, biatlon, off piste og Valle Blance (23 km lang off piste – Europas længste). Læs mere om denne her.
     
  • Skitur Trysil – alpinskiløb, snowboard eller telemark efter eget valg. Undervisning og mulighed for at gennemføre sidste del af instruktøruddannelsen (ski eller snowboard). 

Gennemført instruktøruddannelse kan igennem vores samarbejdspartnere efterfølgende give mulighed for arbejde på et skiresort i Norge – en hel sæson, i påsken eller i vinterferien.

Få en rundvisning på NIH

At læse sig til livet på en idrætshøjskole kan være svært. Derfor har du selvfølgelig mulighed for at komme på enten individuel digital rundvisning og/eller fysisk rundvisning. Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende. Start eventuelt med at se vores rundvisningsfilm.

Hvordan kan din dag komme til at se ud?

Hverdagen på en idrætshøjskole er helt unik, og det kan være rart at vide, hvordan hverdagen egentlig er bygget op. Derfor har vi lavet et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.

Se eksempel på skema >

Bestil vores gratis brochure

    Få tilsendt vores brochure.


    Nej takJa tak


    Send en besked


      Kontaktoplysninger

      • Adresse
        Parkvej 61, 9700, Brønderslev
      • Email
        info@nih.dk
      • Telefon
        +45 98 82 53 00
      • Øvrig information
        Parkering: Der er fri parkering på vores adresse
        20 min. kørsel fra Aalborg
        80 min. kørsel fra Aarhus