Faget handler om vores krop, vores køn og identitet, og om kærlighed og relationer til andre mennesker. Til alle tider har det været temaer, som er vigtige for os mennesker.
I vores verden i dag er der opbrud og opløsning i mange normer og forventninger, og mere er til forhandling og fortolkning for os hver i sær. Det kan føles frisættende, meningsfuldt og lystfuldt. Men det kan også føles forvirrende, handlingslammende eller som et stort præstationspres. Og vi kan gå med tanker som for eksempel de her:
- Hvordan kan man flirte og score i dag? Det føles som et minefelt.
- Body issues: Har andre også usikkerhed eller skam omkring deres krop? Hvordan påvirker det os fx til idræt eller ved sex?
- De forventninger, der er til mig, fordi jeg er mand, føler jeg mig fanget i.
- Er jeg forkert, hvis jeg ikke har lyst?
- Kan jeg sige ”Jeg elsker dig” til min drengeven? Hvorfor er det svært?
- Alt det der med forskellige køn forstår jeg ikke helt. Hvordan kan jeg navigere i det?
- Hvordan mærker jeg min lyst og mine grænser? Og hvordan kommunikerer jeg dem?
Eleverne på faget er i høj grad med til at præge, hvilke områder, vi undersøger. For det skal handle om lige præcis det, der er allermest relevant og spændende. Vi giver os tid til i en tryg atmosfære at dykke ned i nuancer, være nysgerrige og åbne for at lære.
Formen på faget er samtaler, spil, øvelser, afsæt i film og musik, og måske inviterer vi et menneske på besøg, som kan give os forståelse for et nyt perspektiv. I samtalen skal der være plads til forskellige tanker, følelser, usikkerhed, humor og holdninger. Alle kan være med, og alle perspektiver er vigtige.
Vær opmærksom på, at ikke alle valgfag bliver oprettet og/eller udbudt på alle hold.
Få en rundvisning på NIH
At læse sig til livet på en idrætshøjskole kan være svært. Derfor har du selvfølgelig mulighed for at komme på enten individuel digital rundvisning og/eller fysisk rundvisning. Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende. Start eventuelt med at se vores rundvisningsfilm.
Hvordan kan din dag komme til at se ud?
Hverdagen på en idrætshøjskole er helt unik, og det kan være rart at vide, hvordan hverdagen egentlig er bygget op. Derfor har vi lavet et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.
Bestil vores gratis brochure
Send en besked
Kontaktoplysninger
- Adresse
Parkvej 61, 9700, Brønderslev
- Email
info@nih.dk
- Telefon
+45 98 82 53 00
- Øvrig information
Parkering: Der er fri parkering på vores adresse
20 min. kørsel fra Aalborg
80 min. kørsel fra Aarhus