Bliv klogere på, hvad bæredygtighed er for en størrelse
Folketingsvalget i 2019 bød på noget nyt. Pludselig var der en ny dagsorden på bordet; klima. Stort set alle tilsluttede sig og mente, at bæredygtighed og klima burde være førsteprioritet.
I dette valgfag forsøger vi at blive klogere på hvad bæredygtighed er, og hvilken rolle vi kan spille i en bæredygtig udvikling.
Vi vil komme omkring grøn omstilling og undersøge nye tiltage og muligheder inden for området. Dette vil vi gøre ved både at undersøge globale samt helt lokale tiltag. Vi skal blandt andet arbejde med transport og energiforsyning, hvor der er sket og stadig sker bæredygtige tiltag, samt med landbrug og fødevarer. Hvad vil det betyde for vores kost at leve mere bæredygtigt, og er vi villige til at give afkald kød i store mængder og diverse materialistiske goder? Og er det overhovedet den rigtige vej at gå? Mange af disse aspekter vil vi tage op og diskutere, så vi på den måde gør hinanden klogere på, hvordan vi i fremtiden bør se på vores energiforbrug, klima og bæredygtighed.
Undervisningen i faget vil ofte være gruppebaseret med fokus på at undersøge og diskutere bæredygtige tiltag. Desuden vil der blive arbejdet med at finde og implementere mindre bæredygtighedstiltag på skolen eller i områder der kræver klimahandling. Du vil altså også blive stillet over for helt lavpraktiske opgaver, der handler om, hvad vi selv kan gøre, hvis kloden skal have en chance.
Vær opmærksom på, at ikke alle valgfag bliver oprettet og/eller udbudt på alle hold.
Få en rundvisning på NIH
At læse sig til livet på en idrætshøjskole kan være svært. Derfor har du selvfølgelig mulighed for at komme på enten individuel digital rundvisning og/eller fysisk rundvisning. Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende. Start eventuelt med at se vores rundvisningsfilm.
Hvordan kan din dag komme til at se ud?
Hverdagen på en idrætshøjskole er helt unik, og det kan være rart at vide, hvordan hverdagen egentlig er bygget op. Derfor har vi lavet et eksempel på, hvordan dit skema kan se ud.
Bestil vores gratis brochure
Send en besked
Kontaktoplysninger
- Adresse
Parkvej 61, 9700, Brønderslev
- Email
info@nih.dk
- Telefon
+45 98 82 53 00
- Øvrig information
Parkering: Der er fri parkering på vores adresse
20 min. kørsel fra Aalborg
80 min. kørsel fra Aarhus