Skip to main content
search
FagNyhed!

Yogafilosofi – Hvad er det?

Læs mere >

By 13. februar 2020januar 31st, 2024No Comments
Yogafilosofi - Nordjyllands Idrætshøjskole

I dag fik yogaholdet et indblik i det filosofiske tankegods, der ligger bag den yogapraksis, som vi dyrker sammen i timerne.

De ældste tanker kan dateres tilbage til omkring år 500 f.v.t. i Indien og østen og stammer fra skrifter så eksotiske som ”Upanishaderne”, ”Bhagavad-gita” og ”Yogasutra”. Ikke desto mindre kan tankerne sagtens være interessante og relevante i dag, og timen var en vekselvirkning mellem oplæg, refleksion og samtale.

For eksempel:

  • Hvilke problemer giver det os mennesker, at vi har evnen til at abstrahere; til at være ikke-nærværende?
  • Hvorfra stammer den ubestemmelige eksistentielle uro, tørst eller længsel, som vi nogle gange kan blive ramt af? Og hvordan finder man ”hjem i sig selv” i stedet for at blive fanget i forskellige roller og fortællinger om sig selv?
  • Hvad kan ”askese” være i dag, og er det noget, der giver mening for moderne mennesker? Og kan det kombineres med at engagere sig i verden og nyde livet, som tantrafilosofien opfordrer til?
  • Og hvor er yogaen henne i alt dette – hvad er hensigten?

Store og svære spørgsmål, som så vidt muligt blev forklaret, bragt ned på jorden og ind i år 2020. Eleverne var meget interesserede og engagerede, og der skulle nu gerne være skabt en ny bevidsthed og eftertænksomhed for de kommende timer på yogamåtten.

Close Menu

Se ledige pladser

Der er ledige pladser på vores ophold fra august 2025 og frem

Se alle vores hold og tilmeld dig nemt via vores formular.

 

Tilmeld dig lige her