This website uses Cookies. By using this website you accept the usage of cookies. Read more about our cookie policy

Ok

Ny PR-medarbejder


Det bliver 23-årige Joakim Brader fra Brønderslev, der pr. 9. oktober indtræder i stillingen som PR-medarbejder. Joakim kommer fra en stilling som FTP-elev hos TV2 Nord.

Det er en højskole i rivende udvikling og med gode elevtal, der nu igen får en PR-medarbejder på holdet. Joakim kommer til at arbejde med marketing og salg, herunder rundvisning af potentielle elever.

Joakim kommer fra en stilling som FTP’er (Film- og TV-produktion) på TV2 Nord og har i den forbindelse solid erfaring med billede- og videoproduktion, ligesom historiefortælling er en naturlig del af hverdagen. Derudover er han kommende formand for det professionelle netværk JCI Aalborghus, som er et netværk for fremtidens unge erhvervsledere på 18 til 40 år.

“Jeg ser frem til at få Nordjyllands Idrætshøjskole i front på de sociale medier og til at få lagt en strategi for skolens fremtidige salgs- og marketingsarbejde. Der er mange tilbud på markedet at vælge imellem, og derfor er det vigtigt, at det kommer til at stå skarpt, hvad det er, vi har at tilbyde," siger Joakim Brader. Han peger på skolens brede og spændende udvalg af fag og aktiviteter samt moderne faciliteter og en passioneret lærerskare.

"Tilsammen gør det Nordjyllands Idrætshøjskole til et attraktivt produkt, som jeg ser frem til at komme i gang med at sælge,” siger Joakim Brader.

Joakim flytter ind i en af skolens boliger og glæder sig til at blive en del af højskolens hverdag helt tæt på. 

 

 

“Jeg har aldrig før gjort noget vildt i mit liv.
Så hvis jeg nogensinde skulle få det gjort, var
det på NIH. Jeg har sindssygt meget
højdeskræk, men nu har jeg gennemført et
faldskærmsudspring.”

 

Julie Bjerregaard

NIH
Profil

Klik på vores brochure om lange kurser eller bestil den nedenfor.

Læs den her

Familiekurser

 

 

Kontakt NIH

 

Nordjyllands Idrætshøjskole

Parkvej 61

9700 Brønderslev
98825300 / info@nih.dk

 

Book rundvisning

Ring mig op

Bestil brochure



Send besked